Hvad vil vi opnå med indsatsen i klassen?

Tirsdags Trivsels Tip #1

På vores Facebookside giver vi tips til, hvad du som fagperson bør være opmærksom på, når du overvejer at lave trivselsindsatser i klassen.

Der er især tre overvejelser, du ikke må glemme at gøre dig før valg af enhver indsats.
 

1. Hvad håber vi at opnå?  

2. Hvad kan vi vinde?

3. Hvad risikerer vi?
 

I dag skal det handle om det første punkt.
 

Hvad håber vi at opnå?
Altså hvad er den ønskede forandring? Hvis vi ikke er afklarede med, hvilket resultat vi ønsker at opnå og for hvem, så er det for det første svært at finde den rigtige retning - og for det andet svært at vide, hvornår vi har opnået det, vi ville. Derfor er det vigtigt at definere både mål og målstreg for indsatsen.

 

Her er tre vigtige overvejelser, du kan gøre dig:
 

📌 Hvem skal have gavn af det, vi gør?

📌 Hvordan skal indsatsen gavne, altså hvilke resultater forventer I at få?

📌 Hvordan kan vi måle om indsatsen gør gavn som forventet og for de(n) rette?

 

Når du stiller dig selv de tre spørgsmål har du et velovervejet første afsæt for valg af indsatser og aktiviteter.

 

Glem ikke at børnene er dem, der bedst kan fortælle dig om, hvad de har brug for. Så husk at inddrage dem i overvejelser og beslutninger fra start.
 

Det er også altid en god idé at arbejde sammen med børnenes forældre, fordi de kan give dig indsigt i børnenes liv derhjemme. Børn kan have lettere ved at give udtryk for det, der er svært derhjemme, fordi det er der, de føler sig trygge. Derfor sker det at forældre oplever ét derhjemme, imens du som lærer oplever noget andet. I er sammen om opgaven, og har hver især indsigt i forskellige områder af barnets liv.

Når I vælger at se hinanden i det lys, styrker det samarbejdet og er lettere at få et helstøbt billede af barnets oplevelser. Brug derfor hinandens ekspertviden for at blive klogere på, hvem der har brug for hvad.

 

Næste skridt er at overveje, hvad der er at vinde ved valg af den specifikke indsats. Vi lægger løbende alle tips ind på bloggen her. Hvis du vil være sikker på ikke at gå glip af tips fra UUM, så følg os på Facebook.

0 kommentar(er)

Skriv en kommentar