Mobning handler ikke om det enkelte individ

Mange ser stadig mobning som noget, der opstår mellem individer.
Forskning viser os dog, at mobning opstår i fællesskaber med lav grad af tillid, tryghed og tolerance.
Mobning er en måde at gøre fællesskab på, som kun inkluderer nogle af fællesskabets medlemmer og ikke alle.

Se Red Barnets korte film om mobning her

Mobning kan ramme alle

Mobning er noget, der opstår, når fællesskabet stikker af i en usund retning. Når der mangler tillid, tryghed og tolerance i fællesskabet, skabes et usundt mønster, som danner grundlag for et nyt fællesskab.

Og det kan ramme alle.

Børn bliver ikke mobbet FORDI men de kan blive mobbet MED

Børn tror ofte, at de bliver mobbet fordi de ser ud på en bestemt måde, fordi de gør noget eller siger noget som er forkert i de andres øjne eller fordi der er nogle særlige omstændigheder i deres liv.

Det er vigtigt at vide, at det ikke er særlige træk eller adfærd i de enkelte børn der er årsagen til at mobning opstår.
Når der mobbes kan der dog være noget særligt som man mobbes med

Det ved vi fordi at der i alle klasser går alle slags børn fra alle slags baggrunde og med alles slags udfordringer.
Men mobning opstår ikke i alle klasser.

 

Mobning er de voksnes ansvar

Mobning er børnenes og de unges problem, men de voksnes ansvar. Det betyder, at alle voksne – både forældre og fagpersoner – må arbejde sammen om at guide fællesskabet i en ny retning. 

Når de voksne er uenige - er det mobning eller ej?

Når børn ikke trives i fællesskabet kan de voksne blive fanget i en definitionskamp hvor de er uenige om der foregår mobning eller ej og skolen har oftest definitionsmagten.

Når skolen dømmer 'ikke mobning'  oplever børn og forældre ofte, at situationen ikke tages alvorligt og at der ikke bliver taget hånd om problemerne.

Definitionsdiskussionen er uhensigtsmæssig fordi den bremser for handling og problemløsning. Når der ikke sættes ind over for problemerne med det samme, resulterer det i lange perioder udenfor fællesskabet og manglende hjælp til de berørte børn og til klassen. 

Fællesskaber med børn der ikke trives skal have hjælp - uanset hvordan vi definerer det, der sker.

Mobning er fællesskabsmønstre på afveje

Et tegn på, at et fællesskab er på afveje, er, når der opstår en såkaldt vogterkultur, hvor man er forsigtig med at stå frem og stå ved sig selv – det kan f.eks. vise sig i måden, man klæder sig på, taler på eller tænker på.

Nogle gange kan en stille klasse være et tegn på, at der er opstået en vogterkultur, hvor ingen tør byde ind.

Sociale misforståelser kan blive til mobning

Forebyggelse er lettere end reparation

Der kan sagtens være udfordringer i fællesskaber, uden at det nødvendigvis er mobning.

Helt almindelige sociale misforståelser kan udvikle sig til social uro og ubalance.

Denne ubalance kan vokse sig til eksklusion og mobning, hvis der ikke bliver taget hånd om trivslen og fællesskabets evner til at være rummelige og tolerante.


Der er meget at vinde ved at arbejde forebyggende og for trivsel.
Læg derfor godt mærke til de tegn og mønstre der findes i fællesskabet og sæt ind så tidligt som muligt. 

 

Mobning trækker digitale spor

Mobning trækker stort set altid digitale spor fordi unge hovedsagligt kommunikerer via digitale platforme. Det, der foregår online, trækkes ofte med ind i klasselokalet og digital mistrivsel medvirker i den grad til at føle sig udenfor.

Når der mobbes digitalt

Det, der foregår online er ofte usynligt for de voksne og forældre kan have svært ved at finde ud af, hvordan det står til med den digitale trivsel.
Skolens fagpersoner har ligeledes svært ved at opdage og håndtere digital mobning, og kan komme i tvivl om deres rolle i det, der foregår online i fritiden.

TAG TEMPERATUREN PÅ LIVET ONLINE

Vis interesse i den onlinetilstedeværelse og spørg ind til hvilke platforme der kommunikeres på.

Gør det til en vane at spørge ind til, hvordan dagen online har været - ligesom du spørger hvordan skoledagen har været.

Spil en aktiv rolle i den digitale dannelse ved at være opmærksom på sprogbrug f.eks. når der games, på reglerne for f.eks. billeddeling og for den generelle opførsel i de digitale fællesskaber.

Mobning online kan forebygges

Det er en rigtig god ide at formulere nogle digitale spilleregler som et led i den digitale dannelse.
Det er vigtigt, at børnene selv formulerer reglerne for at føle ejerskab og ansvar. 

Aftal de digitale spilleregler i klassen

Skriv aldrig noget du ikke selv har lyst til at modtage

Tænk dig om før du trykker send

Kommuniker tydeligt for at undgå misforståelser

Hvis du tvivler på meningen bag det, den anden skriver eller siger, så spørg positivt ind til det

Undgå at skrive mens du er vred eller følelsesmæssigt påvirket

Kommenter kun positivt på anders opslag - hvis du ikke har noget godt at sige så lad være med at sige noget

Post, tag eller del ikke opslag eller billeder af andre, før du har fået lov


Inspireret af DCUM, 30 nye veje til bedre trivsel i skolen, 2015