Forælder til barn ramt af mobning?
Forældre

Vi hjælper dig, når dit barn ikke trives i fællesskabet

Er du forælder til et barn eller en ung, der bliver mobbet eller på anden vis ikke trives i fællesskabet? Som forælder er det hårdt at være vidne til, og måske føler du sig magtesløs over for situationen. Hos foreningen Ung Uden Mobning får du gratis viden, redskaber og rådgivning til, hvordan du bedst støtter dit barn.

Hjælp dit barn

med konkret støtte, råd og vejledning fra UUM

Kontakt os

Vi taler først sammen i telefonen om den konkrete situation, du og dit barn står i. Samspilsproblematikker, sociale udfordringer i fællesskabet og mobning er nogle af de temaer, som vi rådgiver flest forældre omkring, så de er klædt på til at starte sunde og konstruktive dialoger med lærerne, skoleledelsen og ikke mindst forældregruppen.

Tegn på mistrivsel

Ondt i maven

Vil ikke i skole

Lavt selvværd

Generelt ked af det, sur, tvær, dårligt humør

Kun få venner, hvis overhovedet nogen

Har problemer med at sove, får mareridt

Dalende karakterer, mindre interesse i skolen

Bliver indesluttet – trækker sig

Gør skade på sig selv (cutter, udvikler spiseforstyrrelser m.m.)

Hvorfor fortæller mit barn ikke om sine problemer?

Børn og unge, der oplever mobning eller andre problemer i fællesskabet, kommer ikke altid selv og fortæller det. Det, der typisk afholder børn og unge fra at fortælle om sociale udfordringer, er:

  • Angst for ikke blive troet på
  • Følelsen af skamfuldhed
  • Ikke at ville bekymre sine forældre
  • Manglende tro på, at mor/far kan hjælpe
  • Angst for, at mor/far vil overreagere 

Sørg derfor for at fortælle dit barn/din teenager, at du er klar til at lytte med et åbent sind, hvis de gerne vil fortælle dig noget. Du spørger sikkert ofte, hvordan skoledagen er gået – men husk også at spørge, hvordan dagen online er gået.

Hvad gør jeg som forælder, når mit barn har det dårligt?

Hvis dit barn fortæller dig om mobning eller andre problemer i fællesskabet, så handler det først og fremmest om at lytte. Dernæst om at holde hovedet koldt. Det er derfor vigtigt, at du:

  • Lytter til dit barn og er nysgerrig
  • Tager dit barns oplevelse alvorligt
  • Viser, at du kan og vil hjælpe dit barn
  • Tager dit barn med på råd, og I sammen lægger en plan
  • Ikke handler uden at informere sit barn om, hvad der skal ske

Hvis der er tale om trusler eller alvorlige krænkelser, er det vigtigt at reagere med det samme. Det er skolens ansvar at tage hånd om alle former for mobning, der foregår i skolens fællesskaber.

Det svære skole-hjem-samarbejde

Forældre fortæller os, at det nogle gange kan være svært at få skolens og lærernes støtte og opbakning til at løse fællesskabets problemer.

 

Nogle forsøger at slå situationen hen som almindeligt drilleri. Andre peger på dit barns eller teenagers adfærd som forklaring på fællesskabets problemer.

Der kan opstå en slags definitionskamp mellem de voksne, hvor fokus ligger på at finde ud af, om situationen, der er opstået, kan kaldes mobning eller ej. Da definitionsmagten ligger hos skolen, oplever nogle forældre at stå med en uforrettet sag.

Det er vigtigt, at du ikke giver op. Opgaven er delt mellem klassens forældre og skolen – og det kræver handling fra begge parter for at finde løsninger på fællesskabets udfordringer.

Trin-for-trin-guide til samarbejdet med skolen

Tal med dit barn/teenager, og læg en plan

Tag kontakt til læreren, og bevar hovedet koldt

Find sammen med læreren ud af, hvad der kan sættes i gang i klassen for at styrke fællesskabet

Aftal at holde et møde med forældregruppen, så I sammen kan være med til at styrke fællesskabet

Lav tydelige aftaler om, hvad der skal ske i klassen

Find sammen med læreren ud af, om dit barn har brug for støttende samtaler eller anden hjælp

Det er muligt, at mobberen/mobberne også har brug for støtte til at komme ud af dårlige fællesskabsvaner

Følg op, og evaluer resultater løbende

Dialogen med de andre forældre

Vi hører ofte fra forældre til mobningsramte børn, at de har forsøgt at tale med forældrene til mobberen, men at det tit leder til uenighed og diskussioner.

Det er for de fleste forældre svært at tro på, at deres barn kan finde på f.eks. at kalde en anden grimme øgenavne eller skrive sårende kommentarer på de sociale medier. Forældre ser ikke deres barn i den rolle, og det er der gode grunde til.

Årsagerne til mobning findes nemlig ikke i de enkelte børn, men i fællesskabets dynamikker og sociale mønstre, der er kommet på afveje. Det er derfor helt almindeligt, at den mobbende adfærd ikke ses i hjemmet, men kun i skolen.

I et mobbende fællesskab er mobningen det, der er blevet til det fællesskabende. Derfor handler det om at få skabt grobund for, at et tolerant fællesskab med plads til forskelligheder og med respekt for hinanden kan vokse sig stærkt. Og det er en opgave, som løses sammen af både børn, forældre og fagpersoner.