Hjælp til håndtering af mobning
Fagpersoner

Samspilsproblematikker der fylder

Er du lærer eller pædagog, eller arbejder du på anden måde med børne- og ungefællesskaber? Oplever du udfordringer i fællesskabet eller mistrivsel hos et eller flere børn?

I foreningen Ung Uden Mobning tilbyder vi hjælp til dig som fagperson i form af kurser, oplæg og workshops, der giver en fælles forståelse, et fælles afsæt og et fælles sprog for at arbejde med samspilsproblematikker.

 

Træk på UUM som ressource

Sparring og konkrete redskaber

Rammer og retning for det gode skole-hjem-samarbejde

Workshops og kursus som styrker den fælles forståelse

Kontakt os

Mobning er børnenes problem – men de voksnes ansvar

Det er de voksnes ansvar at sætte ind på et tidligt stadie ved begyndende social mistrivsel i fællesskabet, som på sigt kan føre til en ekskluderende og utryg mobbekultur. Derfor arbejder UUM sammen med dig som fagperson, så du klædes på til at kunne:

Genkende og forstå problematikker og sociale mønstre – og vide, hvilke handlingsmuligheder der er til rådighed for at kunne støtte både fællesskabet og den enkelte elev i positiv retning.

Navigere i strukturerne i mobningsramte og mobningstruede grupper/klasser

Arbejde langsigtet relationelt med fællesskabende didaktikker, der skaber optimale forhold for trivsel for alle i en sund fællesskabskultur. 

 
 

Mobning

Forstås som sociale dynamikker

Lever og organiseres af mennesker i fællesskab

Er relationelle bevægelser, der samler mennesker om noget
(Kilde: Helle Rabøl Hansen, Mobbeforsker)

Mobning eller “bare drilleri”?

Fagpersoner fortæller os, at det kan være svært at finde ud af, om der virkelig foregår mobning, når et barn, en ung eller forældre kommer til dem.

Oftest forsøger man at finde frem til, hvem det er, der gør hvad, for derefter at kunne tage fat i de personer for at løse problemet. Forskning viser dog tydeligt, at det ikke er i individerne, vi skal lede efter løsningerne i første omgang. Når vi vil støtte et fællesskab i en tolerant, inkluderende og sund retning med plads til alle, må vi derfor bevæge os væk fra tankegangen om, at mobning er noget, der foregår mellem enkeltpersoner.

Fra forskning i mobning ved vi, at mobning bedst kan håndteres ved at have fokus på fællesskabets dynamikker først og bagefter beskæftige os med de direkte involverede – altså den mobbede og mobberen. Vi ved også det kan betale sig, at arbejde forebyggende med trivsel i fokus.

Hos UUM udvikler vi løbende redskaber til forebyggelse og håndteringen af mobning, som kan anvendes i skolen af lærere og pædagoger, og som også egner sig til andre børne- og ungefællesskaber som f.eks. fritidsklub og -aktiviteter.

Spot tidlige tegn

på lav grad af tillid, tryghed og tolerance​ i klassens fællesskab:

Mange tavse elever der holder sig tilbage i timen

Fastlåste grupperinger og/eller ensomme elever

Gentagne konflikter og/eller magtkampe

Trivsel i klassefællesskabet

Mobning som det fællesskabende er ikke noget, der opstår med det samme og som det første. Det er oftest en dårlig "vane", som fællesskabet tillægger sig – muligvis i mangel af noget andet og bedre at være fælles om.Det kan derfor være godt at hjælpe fællesskabet med at finde frem til sunde vaner og noget fællesskabende, som er godt for alle.

Et tegn på, at et mobbende fællesskabsmønster muligvis er ved at blive skabt, er, når man kan mærke, at der er manglende sammenhængskraft i gruppen/klassen, hvor en eller flere af gruppens medlemmer står udenfor i social kontekst. Så er det tid til at støtte og guide fællesskabet i en god retning, hvor der arbejdes for øget trivsel for alle.

I mange klasser, hvor mobning har fået fodfæste, er der fagpersoner, der føler, de har gjort alt, de kunne, men stadig står med en klasse med sociale udfordringer. Desuden er det ofte svært for skolens fagpersoner at få øje på de sociale mønstre i de uformelle fællesskaber - altså f.eks. i frikvarter- og fritidssammenhæng. Selv hvis mobning optræder i det formelle fællesskab – altså i forbindelse med undervisning – kan mulighederne for at sætte ind synes begrænsede, enten pga. tid eller ressourcer.

Det er derfor ikke underligt, hvis du som lærer eller pædagog synes, det er svært at håndtere mobning og mistrivsel blandt børn og unge – hos UUM står vi klar med støtte og vejledning til dig.

 

UUM tilbyder

Kurser, oplæg, foredrag, workshops,

pædagogiske dage

Det fælles vi – samarbejdet med forældrene

Vores børns trivsel og sociale velbefindende er noget, som forældre ofte kan være bekymrede for.

Når forældre mærker, at deres barn ikke trives kan det sætte gang i store følelser – af åbenlyse årsager. Især mobning er forbundet med følelser som skam og skyld. Når en barn eller en ung mobbes, føler forældre typisk også afmagt. Dels fordi de ikke er fysisk til stede der, hvor mobningen foregår, og dels fordi de ikke ved, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn. Som resultat kan følelsen vrede komme op i dem, især hvis de ikke mener, skolen gør det rigtige eller handler hurtigt nok.

"Det var ligesom om, at de alle sammen sad og talte problemet ud af skolen og klassen og ind i mit barn og i vores hjem. Det gjorde virkelig ondt. Vi følte os mistænkeliggjort og mistede al håb og tillid til, at vi kunne løse situationen sammen". 
– Mor til mobbet pige på 14 år

Behovet for at ville placere skyld og udpege ansvarlige er også ofte til stede, og de voksne kan komme til at holde fokus på områder i situationen, der ikke er de mest hensigtsmæssige. Det gælder for forældrene, men også for lærerne og pædagogerne.

Hvis samspilsproblematikker og mobning skal løses er det derfor afgørende, at det sker ved hjælp af et fælles vi – mellem skolen, hjemmet og klassen. Alle er medspillere i det spil, der handler om at skabe sunde fællesskaber. Spillet vindes, når der er skabt et tolerant og inkluderende miljø med plads til alle. Hos UUM kan de få hjælp til at skabe et konstruktivt skole-hjem-samarbejde.