God dialog i forældregruppen

Dialogguide til forældregruppen 

Når en elev eller flere elever oplever samspilsproblemer, mobning, klikedannelse, hård tone m.m. spiller forældrene en stor og vigtig rolle i at hjælpe fællesskabet på vej i en sund retning igen. Også selvom det tilsyneladense kun er dit barn der ikke trives!

I kan anvende BUMP ™ guiden, som indeholder 4 trin til den gode dialog i forældregruppen, på et forældremøde - gerne understøttet af lærerteamet som ligger inde med viden om klassen som det er svært for forældre at få øje på.

Forslag til rammesætning:

• Beslut på forhånd, evt. i forældreklasserådet, hvem der er mødeleder, dvs. den, der åbner mødet, sætter rammerne, holder tiden og fungerer som ordstyrer.
• Tydeliggør, at mødet handler om at støtte det sunde fællesskab og at skabe et trygt klassemiljø med plads til alle.
• Vær enige om at lytte til hinanden – vær åbne og fordomsfri overfor andres perspektiv og hold jer til fakta.
• Bliv på egen banehalvdel, og undlad at anklage eller angribe – mødet har som formål at skabe de bedste relationelle betingelser for fællesskabet, både børnenes og jeres. Det handler ikke om at få ret eller at placere skyld. 

Forslag til dagsorden:

1. Anledning til mødet - Mødelederen fortæller kort om anledningen til mødet, den situationen eller de hændelser som ligger til grund for mødet.
2. Referent - Bliv enige om, hvem der tager referat og nedskriver jeres beslutninger.
3. BUMP™-modellen - forklaring - Mødelederen fortæller om BUMP™-modellens fire trin i overskrifter, afsætter evt. tid til hvert trin og starter med at beskrive Trin 1. De fire trin danner dagsordenen med tilføjelsen af en afslutning.
4. Afslutning - Beslutninger, opfølgning, evaluering, næste møde.

1 BESKRIV (B) Vær skarpe på at beskrive hvad det er, I mødes om.

Det er vigtigt at skabe et rum, hvor der er plads til alle, til alles perspektiver, meninger, tanker og forskelligheder.

• Hvad er årsagen til, at I mødes?
• Beskriv, hvad der er på spil for hvem
• Husk at alle perspektiver skal høres

Som forældre vil I kunne gengive jeres børns perspektiv på situationen. Det er en god idé også at bede om lærerens perspektiv på klassens udfordringer i situationen.

Husk blot, at I på dette trin holder fokus på at beskrive situationen.

2 UNDERSØG (U) Tag temperaturen på klassens fællesskab generelt.

• Hvad er børnene optagede af i deres fællesskabet?
• Hvordan er de sammen og med hvem – er der fx tydelige/fastlåste grupperinger? Det kan være en god idé at lave en visuel oversigt over klassens grupperinger for at skabe et overblik (sociogram)
• Hvordan er relationerne børnene imellem? Er der fx nogle, der generelt er ensomme eller meget alene, uden at have nogen at være sammen med?
• Er der tilbagevendende konfliktfyldte temaer mellem børnene? Hvad handler de om, hvor ofte forekommer de, hvad er konsekvenserne af dem?
• Oplever I, at der er tryghed blandt børnene, både socialt og fagligt? Inddrag gerne lærerteamet og vær obs. på, at et stort antal ”tavse” elever kan være et tegn på utryghed.
• Hvordan opfatter I børnenes indstilling til det faglige arbejde? Hvordan er børnenes fortællinger om relationen mellem lærerne og eleverne – inddrag gerne hele lærerteamet da der kan være stor forskel fra en lærer til en anden.
• Tag et kig på hvordan I (forældregruppen) samarbejder om klassens sociale liv?
• Er der ydre faktorer, som har påvirket klassens trivsel som fx hyppige lærerskift, stor elevudskiftning, meget vikardækning m.m.?
• Er der andre mulige betingelser, der har haft en indvirkning på den nuværende situation?

3 MULIGHEDER (M) Kig på jeres muligheder for at hjælpe.

Hvordan kan forældregruppen med afsæt i ovenstående billede af klassen støtte fællesskabet i en retning, hvor der er plads til alle? Tænk fx på:

• Hvordan I vil støtte fællesskabet i forhold til fx isolation, ensomhed, utryghed i klassen så det bliver trygt og rart at være der for alle klassens børn?
• Hvordan I kan være med til at skabe en frisk start, hvis det er det, der skal til?
• Hvordan I kan styrke samarbejdet med lærerteamet og skoleledelsen i forhold til klassens trivsel?
• Hvilke tiltag kan I, som forældre, sætte gang i for at styrke et sundt fællesskab?
• Hvilke ressourcer ligger der gemt i forældregruppen, som kan hjælpe jeres børns fællesskab i forhold til trivsel for alle?
• Hvilke værdier er vigtige for jer som forældre - og hvad er I enige om?
• Skal nogen kontaktes for ekstra støtte og hjælp til klassen? 

4 PERSONSTØTTE (P) Overvej om nogen har brug for hjælp/støtte.

Når I har beskrevet den nuværende situation og kigget nærmere på fællesskabet generelt, kan I vende tilbage til eventuelle individer der kunne have brug for ekstra opmærksomhed.

• Er der børn i klassen, som I vil give (ekstra) støtte eller hjælp til det sociale? Hvilke muligheder har I?
• Er der forældre som ønsker hjælp fra de andre forældre, lærerne eller andre?

Hvad vil de gerne have hjælp eller støtte til (på deres barns eller på egne vegne) og hvad har I mulighed for?

AFSLUTNING

Afslut med at lave aftaler om:

• Hvem der er ansvarlige for at igangsætte de tiltag, I er blevet enige om.
• Hvordan I vil kommunikere med hinanden i den mellemliggende periode.
• Hvordan I vil kommunikere jeres aftaler videre ud til lærerteamet og klassen, og hvem der er ansvarlig for det.
• Hvem og hvornår der følges op, samt hvornår I vil mødes igen for at evaluere.

Det er vigtigt at fastholde fokus når I sætter tiltag i gang samt at følge op på dem. Når voksne siger de vil hjælpe skal børnene vide at de kan regne med det.

Denne model er bygget op omkring Helle Rabøl Hansens Parentesmetode, som er en analysemodel for skolens fagpersoner.