Tal med os om alt

Det er rart at have nogen at tale med og vi sidder klar til at tale med dig om det, der fylder for dig.

Du kan være helt anonym når du skriver til os og vores rådgivere er vant til at lytte til alle mulige problemstillinger og tale med unge om alt mellem himmel og jord. Nogle gange er det bare lettere at tale med en, man ikke kender - og en, man ikke lige sidder face-to-face med. 
Her er der plads til at tale om det pinlige, det akavede, det hemmelige, det svære  og alt derimellem! 

Chat 1:1 med en rådgiver

Hver mandag mellem kl. 18:00-19:30 kan du chatte med en af vores rågivere - helt anonymt. 

Gruppechat - chat sammen med andre unge og en rådgiver
Hver onsdag mellem kl. 18:30-20:00 åbner vi for gruppechatten. Har kan du chatte med andre unge med en rådgiver på sidelinjen.

Hvis der er bestemte temaer du gerne vil tage op, kan du skrive det til os på forhånd. Så vil vi gøre vores bedste for, at andre der har interesse i temaet joiner chatten den dag.

Temaer kan være alt det, der kan fylde i ungdomslivet som f.eks. skole/studieliv, stress, problemer derhjemme, seksualitet, sociale medier, fællesskaber, tankemylder, udfordringer i skolen, mobning, venskaber og meget andet.

 

Hvem kan du tale med på chatten?

Vores rådgivere har allesammen været på vores kursus og ved en masse om de problemstillinger unge går og bokser med. Derudover er flere af dem selv unge som kan sætte sig ind i rigtig mange af de udfordringer og overvejelser som der chattes om.

Vores chats slettes umiddelbart efter chatten lukker ned og vi gemmer ikke oplysninger.