Fagpersoner

Samspilsproblematikker der fylder

Når fællesskaber er udfordrede og ikke fungerer godt for alle, er det noget, der fylder. Ikke bare i de børn og unge, der er udgør fællesskabet, men også i de voksne, der har med det fællesskab at gøre, og som dermed også er en del af det.

En af foreningens hovedformål er at klæde de fagpersoner, der færdes i børne- og ungefællesskaber endnu bedre på til at kunne forebygge og håndtere mobbesituationer og andre samspilsproblematikker, inden de får lov at udvikle sig til en usund fællesskabskultur.

 

De voksne skal derfor kunne sætte ind på et tidligt stadie ved begyndende social mistrivsel i fællesskabet, som på sigt kan føre til en ekskluderende og utryg mobbekultur. 

 

Kurser. Oplæg. Foredrag. Workshops.

Pædagogiske dage.

 

 

Vi arbejder sammen med fagpersoner for endnu bedre i praksis at kunne:

 

- Navigere i strukturerne i mobningsramte og mobningstruede grupper/klasser som en vigtig del af fællesskabet.


- Genkende og forstå problematikker og sociale mønstre – og vide, hvilke handlingsmuligheder der er til rådighed for at kunne støtte både fællesskabet og den enkelte elev i positiv retning.

 

- Arbejde langsigtet relationelt med fællesskabende didaktikker, der skaber optimale forhold for trivsel for alle i en sund fællesskabskultur. 

 

Dobbelt slag i ansigtet

Voksne kan uforvarende komme til at spænde ben for løsninger i børne- og ungefællesskabernes sociale udfordringer. Sproget, vi anvender, kan være en af grundene til benspændet, fordi vores sprog er med til at forme betydningen af en given situation og samtidigt påvirker vores handlinger.

Fagpersoner fortæller os, at det kan være svært at finde ud af, om der virkelig foregår mobning, når et barn, en ung eller forældre kommer til dem. Sædvanligvis startes en proces op, der handler om at finde ud af, hvem der gør hvad, hvordan, hvor og hvor ofte.

Mobbede fortæller os, at denne proces ofte også indeholder et HVORFOR-element. Det lader det til, at der ledes efter noget i de involveredes personligheder eller adfærd, der kunne forklare situationen.

Det føles som et dobbelt slag i ansigtet for den mobbede, der i værste tilfælde kan begynde at tro på, at det er noget i egen personlighed, der er grund til mobningen.

Derudover ved vi, at mobbede ofte føler, at de ikke bliver hørt og forstået, og de fortæller os, at det føles som om, ingen tror på det, de fortæller. Uanset om dette er korrekt eller ej, så er det den følelse, mange mobbede står tilbage med.

Ved fænomenet mobning ser vi også typisk, at der opstår fastlåsthed, når de voksne fanges i en definitionskamp, hvor fokus kommer til at ligge på, om situationen kan defineres som værende mobning eller ej.

Idet definitionsmagten oftest ligger hos skolen, oplever nogle mobbede og deres forældre, at deres klage ikke bliver taget alvorligt, men derimod søges defineret som noget andet og ofte mindre alvorligt.

Forældrene og den mobbede føler, at de står med en uforrettet sag, især hvis læreren eller skoleledelsen ikke handler aktivt i forhold til samspilsproblematikkerne eller ikke tager mobningen alvorligt

 

Det fælles vi

Vores børns trivsel og sociale velbefindende er noget, som forældre ofte kan være bekymrede for. Når børn ikke trives, og forældrene mærker deres barns mistrivsel derhjemme, kan det derfor sætte gang i store følelser hos forældrene – af åbenlyse årsager. 

Især mobning er forbundet med følelser som skam og skyld. Når en barn eller en ung mobbes, føler forældre typisk også afmagt.

Dels fordi de ikke er fysisk til stede der, hvor mobningen foregår, og dels fordi de ikke ved, hvordan de bedst kan hjælpe deres barn. Som resultat kan følelsen vrede komme op i dem, især hvis de ikke mener, skolen gør det rigtige eller handler hurtigt nok.

"Det var ligesom om, at de alle sammen sad og talte problemet ud af skolen og klassen og ind i mit barn og i vores hjem. Det gjorde virkelig ondt. Vi følte os mistænkeliggjort og mistede al håb og tillid til, at vi kunne løse situationen sammen". Mor til mobbet pige på 14 år.

Behovet for at ville placere skyld og udpege ansvarlige er også ofte til stede, og vi voksne kan komme til at holde fokus på områder i situationen, der ikke er de mest hensigtsmæssige. Det gælder for forældrene, men også for lærerne og pædagogerne. 

Samspilsproblematikker og mobning skal løses ved hjælp af et fælles vi, mellem skolen, hjemmet og klassen. Alle er medspillere i det spil, der handler om at skabe sunde fællesskaber. Spillet vindes, når der er skabt et tolerant og inkluderende miljø med plads til alle.

Det er en af de vigtigste grunde til, at tendensen til at ville placere skyld ikke er konstruktiv når vi taler mobning. Den mobbede har ikke gavn af det og fokus afledes fra at yde den rigtige hjælp i tide - og på den måde sikre, at både fællesskabet og individerne får den hjælp de behøver.

 

Hvordan støtter du bedst ved social mistrivsel

Hvad gør du som fagperson, når et barn eller en ung fortæller om oplevelsen af at blive mobbet?

Oftest forsøger vi at finde frem til, hvem det er, der gør hvad, for derefter at kunne tage fat i de personer for at løse problemet. Forskning viser dog tydeligt, at det ikke er i individerne, vi skal lede efter løsningerne i første omgang.

Når vi vil støtte et fællesskab i en tolerant, inkluderende og sund retning med plads til alle, så må vi bevæge os væk fra tankegangen om, at mobning er noget, der foregår mellem individer.

Desværre er denne tankegang stadig at finde i hverdagen i vores håndtering af mobning. Vidste du, at der er flere interventioner i skolen, som har gode intentioner, men som indeholder en fare for at have en omvendt effekt? Dette påviser et ph.d. studie af Stine Kaplan Jørgensen.

Derfor er det nødvendigt, at vi anlægger et nyt syn på hvad mobning er.

 

Mobning:

  • Forstås som sociale dynamikker

  • Lever og organiseres af mennesker i fællesskab

  • Er relationelle bevægelser, der samler mennesker om noget(Kilde: Helle Rabøl Hansen, Mobbeforsker)

 

Fra forskning i mobning ved vi, at mobning bedst kan håndteres ved at have fokus på fællesskabets dynamikker først og bagefter beskæftige os med de direkte involverede – altså den mobbede og mobberen.

Vi ved også det kan betale sig, at arbejde forebyggende med trivsel i fokus.

Hos UUM udvikler vi løbende redskaber, som kan anvendes i skolen af lærere og pædagoger, og som også egner sig til andre børne- og ungefællesskaber som fx fritidsklub og –aktiviteter.

Trivsel i klassefællesskabet

Mobning som det fællesskabende er ikke noget der opstår med det samme og som det første. Det er oftest en dårlig "vane" som fællesskabet tillægger sig, muligvis i mangel af noget andet og bedre at være fælles om.

Det kan derfor være godt at hjælpe fællesskabet med at finde frem til sunde vaner og noget fællesskabende som er godt for alle.

Et tegn på, at et mobbende fællesskabsmønster muligvis er ved at blive skabt er når man kan mærke, at der er manglende sammenhængskraft i gruppen/klassen hvor en eller flere af gruppens medlemmer står udenfor i social kontekst. Så er det tid til at støtte og guide fællesskabet i en god retning hvor der arbejdes for øget trivsel for alle.

I mange klasser, hvor mobning har fået fodfæste, er der fagpersoner, der føler, de har gjort alt, de kunne, men stadig står med en klasse med sociale udfordringer. Det er ofte svært for skolens fagpersoner, at få øje på de sociale mønstre i de uformelle fællesskaber - altså fx i frikvarter- og fritidssammenhæng. Selv hvis mobning optræder i det formelle fællesskab - altså i forbindelse med undervisning - kan mulighederne for at sætte ind synes begrænsede, enten pga. tid eller ressourcer. 

I foreningen Ung Uden Mobning vil vi tilbyde hjælp til fagpersoner i form af kurser, oplæg og workshops, der giver en fælles forståelse, et fælles afsæt og et fælles sprog for at arbejde med samspilsproblematikker.

Hold øje med siderne her, eller skriv dig op som modtager af nyheder i vores kontaktformular – så sender vi dig en mail, når der er planlagte kurser i kalenderen.

Skriv dig op her